Introduktion til nationsbegrebet

Nationalisme har i det 20. århundrede været en utrolig indflydelsesrig faktor, som har bragt krig, folkemord og andet med sig. Jeg vil i det følgende forsøge at svare på hvad der lægger til grund for nationalismen ved at kigge på nationsbegrebet. Samtidigt vil jeg introducere de mest væsentlige nationalismeteoretikere: Benedict Anderson, Ernest Gellner samt Anthony D. Smith.
Jeg vil, ved at se på definitioner af nationen, vise hvad der lægger på bag nationalisme set fra forskellige teoretikeres synsvinkler.

Nationen - en konstruktion?
Bag nationalisme lægger der en tanke om, at der findes forskellige nationaliteter. Nationaliteter som definerer og adskiller mennesker mennesker. Eksempelvis svenskere og danskere.
Men er nationalitet et udtryk for noget eksisterende eller er der tale om en konstruktion?
Dette hænger sammen med nations-begrebet. Er nationer reelt eksisterende eller er de konstruktioner? Giver det eksempelvis mening at snakke om en dansk nation?

Ernest Gellner er en af de mest betydningsfulde nationalismeforskere. Ifølge ham er nationen et resultat af den proces, som er foregået i forbindelse med overgangen fra agrarsamfund til industrisamfund. Nationen er konsekvensen af industrisamfundet, som har indebåret en ny form for social organisering baseret på uddannelsesafhængige højkulturer. Netop kulturer spiller en vigtig rolle i Gellners tilgang til nationer i og med, det, efter hans mening, er kulturen der gør nationen. (Gellner )
Benedict Andersons opfattelse af nationen deler Gellners opfattelse af at nationen er en konstruktion. Ifølge Anderson var nationen et forestilt, begrænset og selvstændigt, politisk fællesskab. Nationen er forestilt, fordi nationens medlemmer ser sig selv som en del af et fællesskab, uden at kende særligt mange af de andre medlemmer. Som Anderson skriver, så er alle fællesskaber undtagen de primordiale landsbyer med kontakt ansigt til ansigt forestillede fællesskaber. (Anderson)
Anthony D. Smith har en helt anden tilgang til nationen end både Gellner og Anderson. Ifølge Smith er nationer: ”named populations possessing an historic territory, shared myths and historical memories, a mass, public culture, a single economy and common rights and duties for all members, which are legitimized by the principles of nationalism”. (Smith, Nations in History). Der skal her lægges mærke til hvorledes Smith i langt højere grad spiller på et eksisterende fællesskab end Gellner og Anderson. Dette bringer os videre til diskussionen om, hvorvidt nationen er konstrueret eller ej.
Hvis nationen ses som en konstruktion – eksempelvis forestillede fællesskaber – er det en selvfølge, at nationen er moderne. Anderson og Gellner mener begge at nationer ikke er naturgivne, men at nationer er konstruerede i den moderne tid. De er dog uenige om, hvad der har gjort at nationer er opstået og hvorfor der er skabt et behov for dem.
Smith er derimod af den opfattelse, at der lægger noget til grund for nationen – at vi kan finde nogle ”ethnier”. Disse ethnier definerer Smith som ”named units of population with common ancestry myths and historical memories, elements of shared culture, some link with a historic territory and some measure of solidarity, at least among their elites.” (Smith, Nations and Nationalism in a Global Era). Ethnier er, ifølge Smith, grundlaget for vor tids nationer, dog er nogle ethnier gået bort med tiden, mens de moderne nationer bygger på de succesfulde ethnier. Disse ethnier fandtes blandt andet i præ-moderne samfund, hvor man også kunne finde national-stater.
For Smith er det nødvendigt for en moderne stat at den er bygget på dens ethnie, hvis den vil holde længe. Konstruktivister som Anderson ville derimod hævde at det var nødvendigt for nationen, at konstruere en fælles fortid og dermed skabe fælles identitet, for at staten skulle kunne eksistere gennem længere tid.

Der er altså i nationsforskningen to yderstandpunkter repræsenteret ved hhv. Gellner og Anderson i den ene ende og Smith i den anden ende. Jeg vil i senere indlæg anvende nationsbegrebet på empiri.

Det skal bemærkes at det ovenstående kun er en introduktion til nationalisme og nationsbegrebet. For at opnå en dybere forståelse kan The Nationalism Project besøges eller den her anvendte litteratur - se nedenfor.

Litteratur:
- Anderson, Benedict: Imagined Communities, Verso, 2006
- Gellner, Ernest: Nations and Nationalism, Blackwell Publishing, 2006,
- Smith, Anthony D.: Nations in History, Polity Press, 2000
- Smith, Anthony D.: Nations and Nationalism in a Global Era, Polity Press, 1996

Tags: Anderson, Gellner, Nation, Nationalisme, Smith, Teori