Introduktion til organisationsteori

Den menneskelige verden er i langt de fleste tilfælde opdelt i organisationer – det kan være familien, sportsklubben, arbejdspladsen, frimærkeklubben mv. Det er svært at definere organisation. Tidligere blev organisationen defineret ud fra den besad et mål. Men det kan i høj grad være problematisk at definere ud fra et fælles mål. For det er ikke givet, at alle medlemmer af en organisation har samme mål. Den administrerende direktør har et andet mål end kundeservicemedarbejderen. Der er altså ikke et fælles mål på tværs i organisationen. Dette er desuden et eksempel på, hvordan det bliver et problem, når organisationer behandles som var det mennesker med individuelle kvaliteter frem for at se dem som sociale fællesskaber.

Organisationsteori forsøger at beskrive, forklare og sommetider influere hvad der foregår i organisationer. Samtidigt hjælper organisationsteorien os til at reflektere over og forstå hvem vi er og hvorfor vi er hvor vi er. Samt hvordan vi agerer med andre i forskellige sociale kontekster.
Organisationsteori er i det 20. århundrede blevet en mere og mere bredt accepteret akademisk disciplin. Dette er i hvert fald nogles påstand, se McAuley et al. Uanset hvad er der dog sket en udvikling, hvor organisationsteorien har ændret fokus. Det er ikke længere en ren management-teori, hvor det eneste fokus er manageren – også kendt som lufthavnsorganisationsteori.
Andre grene indenfor organisationsteori har mere karakter af socialvidenskab. Især når fokus fjernes fra at give værktøjer til profitmaksimering til at eksempelvis de ansattes forhold medtages. Organisationsteori kan ligesom andre socialvidenskaber både beskrive og influere den sociale virkelighed. Giddens snakker om at socialvidenskab kan have karakter af en selvopfyldende profeti ved socialvidenskab kan influere virkeligheden.
Der er grundlæggende tre forskellige grupper, som forstår organisationer på hver sin måde: positivisme, kritisk teori og postmodernisme.
Disse grupper har hver deres epistemologiske og ontologiske tilgange til organisationsteori. For positivisterne er det muligt at kende sandheden. Tilhængere af den kritiske teori er mere af den opfattelse, at sandheden er derude, men vi kan ikke komme frem til at kende den hele sandhed. Postmodernister er ovre i en helt anden boldgade end de to øvrige og mener, at sandheden er en konstruktion.
På grund af deres forskellige epistemologiske og ontologiske tilgange til videnskab har de tre grupper helt forskellige opfattelser af organisationen. Desuden har de forskellige fokusområder
I forhold til ovennævnte lufthavnsorganisationsteori spiller positivismen eksempelvis en stor rolle. Positivismen er nemlig helt central for management i og med positivisme lover teknikker til at styre verden med. Samtidigt kan managere, ifølge positivismen, iagttage neutralt og dermed bliver handlinger italesat som tekniske aktiviteter.
Kritisk teori er mere marxistisk inspireret i sin tilgang. Ledelsesperspektivet benægtes og målet er at åbenbare undertrykkelse og uretfærdighed i strukturerne samt ændre status quo.

Der findes en del forskellige skoler indenfor organisationsteori. Eksempelvis modernisme, postmodernisme, positivisme, kritisk teori mv. Flere af disse vil med tiden blive forsøgt gennemgået på denne blog.

Litteratur:
McAuley et al.: Organization Theory: Challenges and Perspectives, Prentice Hall, 2007

Tags: Organisationsteori