Virksomhedshistorie

Jeg vil i det følgende forsøge at kombinere historie, nationalisme og organisationsteori.

I nationalismeteori findes der flere forskellige skoler, som er forklaret andetsteds. Blandt disse skoler findes der også nogle tanker om nation-building. Nation-building er et relativt bredt begreb og henviser hovedsageligt til, hvordan konstruktivister som Benedict Anderson og Ernest Gellner mener, nationen er blevet konstrueret. I denne sammenhæng lægges der især vægt på, hvordan en fælles historie (evt. kanon) har været med til at skabe en fælles identitet, som så har haft indflydelse på nationsdannelsen. Hvis en fælles historie kan skabe identitet på tværs af befolkningsgrupper (det kan være etnicitet, samfundsklasser osv.) i en spirende nation, er min tanke, at det samme kan gøre sig gældende i en virksomhed.

Formålet med denne identitetsskabelse kan ses i sammenhæng med eksempelvis fusioner samt den mere generelle tendens med organisationer styret af kulturel kontrol, som det primært ses i new wave management.
En fælles identitet kan være utrolig vigtig for en virksomhed. Dette kan ses i forhold til intern og ekstern positionering, skabe sammenhængskraft, give en “vi”-forståelser osv. Disse punkter vil måske især gøre sig gældende i forbindelse med fusioner, hvor forskellige kulturer skal sammenkøres. En veludført virksomhedshistorie vil kunne medvirke til at styrke medarbejdernes stolthed ved at arbejde i den pågældende virksomhed. En stolthed der vil kunne styre virksomhedens brand. Virksomhedshistorien vil desuden kunne skabe en stærk positionering internt og eksternt: “Hvad gør vores virksomhed speciel?”. Et stærkere brand kan være et af resultaterne af en vellykket virksomhedshistorie. Dette kan styrke billedet af virksomheden som en attraktiv arbejdsplads, hvilket vil vise resultater i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. De ovenstående fordele vil med tiden kunne ses på bundlinjen, så derfor kan virksomhedshistorie betale sig.

Det umiddelbare problem ved virksomhedshistorie i forbindelse med fusioner er at skrive en fælles historie for to eller flere virksomheder. Men der kan i de konkrete tilfælde måske findes nogle fællespunkter i historien eller der kan spilles på generelle lighedstræk. Det kan eksempelvis være dannelse i samme periode eller lignende.
Det endelige produkt behøver ikke udgøre en trist historiebog, men kan have mange forskellige udtryk. Det kan være pjece, dvd, hjemmeside osv. Alt efter virksomhed og situation. I forhold til bogen er der visse fordele, eksempelvis vil den kunne tages med hjem og stilles i reolen. Især hvis den har et professionelt look. Desuden er den god at vise frem til venner og bekendte. Dog er det svært at sikre den bliver læst, hvilket trods alt må være formålet.

Fordelene ved virksomhedshistorie er mange, men knytter sig stærkt til virksomhedens egentlige image, samt hvordan virksomheden ønsker dets image skal være. Dette kan blandt andet betyde, at der måske vil blive tegnet et glansbillede af virksomheden, hvilket er åbenlyst problematisk. Både for historikeren, men også for imaget. Det er vigtigt for oplevelsen af virksomheden, at dens kommunikation er troværdig, og eftersom virksomhedshistorien også er kommunikation, må der også være overensstemmelse mellem det kommunikerede og sandheden.

Som med alt historisk arbejde, må man også gøre sig nogle metodiske overvejelser. Dette kan blandt andet ses i forhold til valg af kilder (aviser, interviews, biografier mv.), neutralitet (modvirke glansbilledet) samt formål (kan historie som videnskab gå i et kapitalistisk ærinde, hvor man dybest set skriver historie for en virksomhed og dens bundlinje). Vil det være videnskabeligt og historisk “korrekt”, hvis man skriver på bestilling fra en administrerende direktør. Umiddelbart nej, der er ingen fri forskning i det, samtidigt findes der nogle andre dybereliggende formål i virksomhedshistorien i forhold til “almindelig” historie.
Desuden er det ikke alle virksomheder, hvor virksomhedshistorie vil give mening. Mindre virksomheder vil måske ikke kunne drage så stor nytte af det, hvilket større virksomheder vil have mulighed for.

Det skal slås fast at virksomhedshistorie ikke kan stå alene i en konstruktion af en fælles identitet. Som det er tilfældet med nation-building, vil det skulle følges af fælles sprog, myter og mere håndgribelige ting som reformer. Det kan være skolegang/kurser, økonomi mv.
Men jeg mener det afgjort kan være en vigtig bestanddel.

Tags: Nationalisme, Organisationsteori, Virksomhedshistorie